Borger

Danske Care er til for mennesker, der har behov for hjælp i eget hjem. At modtage hjælp udefra kan i første omgang betyde nogle forandringer i din hverdag. Du skal vænne dig til både nye mennesker og nye rutiner. Hos Danske Care ønsker vi, at gøre denne proces så nem for dig som mulig. For os handler det om at give dig den bedst mulige hjælp og tryghed – i eget hjem. 

Danske Care vil i samarbejde med dig finde, udvælge og ansætte den/de plejehjælpere, der sikrer dig den bedst mulige dagligdag. Plejehjælpere som du føler dig tryg ved, og hvor kemien er på plads.

Danske Care tilbyder to valgmuligheder til borgere, der har brug for hjælp i eget hjem.

BPA-ordning

Her er du din egen ”arbejdsleder”, og du lægger selv en vagtplan i samarbejde med dine plejehjælpere. Det betyder også, at du selv koordinerer vikardækning med dine plejehjælpere ved deres sygdom, fri- og feriedage samt udarbejder en arbejdsbeskrivelse.

Plejehjælperordning

Du kan også vælge, at lade Danske Care varetage rollen som ”arbejdsleder”. Dermed skal du ikke tænke på vagtplaner eller vikardækning ved ferie, sygdom mv. da vi overtager ansvaret for alt dette.

Uanset hvad du vælger, vil Danske Care fungere som overordnet arbejdsgiver og varetage samtlige personlige og praktiske samt juridiske opgaver i forhold til ansættelsen af dine plejehjælpere. Desuden bliver du fast tilknyttet en personlig plejerådgiver fra Danske Care, der til hver en tid kan kontaktes og være dig behjælpelig.

Hvis du har spørgsmål til Danske Care, er du altid velkommen til at kontakte os. Vi står også til rådighed, hvis du ønsker et uforpligtende møde eller samtale hos dig.

Du kan kontakte os på tlf.: 4759 2033 eller sende en e-mail til info@danskecare.dk.



LOGIN
Login nr:
Adgangskode:
 
HER BOR VI
 
ADRESSE
DANSKE CARE
Hovedafdeling
Hovedgaden 31
4050 Skibby
Tlf.: 4759 2033
info@danskecare.dk
Roskilde System DesignFOAMobilbriksenLandsforeningen for Multipel System AtrofiG Public relationsGigtforeningenHjerneskadeforeningenScleroseforeningenSpastikerforeningen